Nyheder
- 17-02-12:Til grin i Hadsund...
Læs mere ... - 17-02-12:Berusende kærlighed i Hobro
Læs mere ... - 05-02-12:Eksplosiv danseglæde
Læs mere ... - Læs tidligere nyheder her

FOLKETEATRET´s "Lykke Bjørn" er en rørende kærlighedshistorie om en kvindes kamp for retten til sit eget liv på trods af omverdenens krav og forventninger.
Da den selvudslettende Karin Lykke mister sin mor, falder hele hendes verden sammen. Umyndiggjort af sin strømlinede og succesfulde arkitekt-lillebror Nikolaj og med en ung rengøringshjælp som eneste menneskelige kontakt, er Karin overladt til sig selv og sin ensomhed.
En dag møder hun den hjemløse Johannes Bjørn, og sammen med ham kaster Karin sig ud i en berusende kærlighedsspiral, der kan trække dem begge enten op eller ned.
Lykke Bjørn sætter lup på normalitetsbegrebet anno 2010 og forsøger at undersøge almindelige, velfungerende danskeres forhold til samfundets skæve eksistenser. Vi har alle en forestilling om, hvordan vi skal opføre os, og hvordan vi skal leve vores liv. Vi kopierer hinanden for at leve sundt, bæredygtigt og smart, leve "det gode" liv. Men hvad med alle dem, der ikke deler den opfattelse? Hvad gør vi med dem? Skal vi tvinge dem til at leve som os andre, eller skal vi lade dem være i fred?
Lykke Bjørn har manuskript af Line Mørkeby, det unge stortalent fra dramatikeruddannelsen 2007. Line Mørkeby er blevet nomineret til Nordisk Dramatikerpris og blev sidste år hædret med en Reumert Talentpris.
MEDVIRKENDE: Lotte Andersen, Allan Klie, Claes Bang og Kirstine Nørgaard. INSTRUKTION: Madeleine Røn Juul. MANUSKRIPT: Line Mørkeby. SCENOGRAFI: Ingvild Rømo Grande. MUSIK OG SANGE : Kenneth Thordal.
Fra kl. 17.30 THEATERFORÅRSBUFFET til 149 kr.
på Theater Restauranten.
Bestilles samtidig med billetkøb på tlf. 9854 4343 eller pr.
e-mail.
6. marts 2012 kl. 19.30
Hobro Theater
Pris: 145/125/60 kr.
Varighed: 1½ time uden pause







