Jonathan Livingston Havmåge

"Eventyret om JONATHAN LIVINGSTON HAVMÅGE har fundet millioner af læsere, der alle i deres inderste kan gå ind for dette poetiske frihedsevangelium, skrevet i et sprog, som umiddelbart kan forstås af enhver": skriver Anne Jerichow på bogens omslag.

Den unge Jonathan elsker at boltre sig i luften og finde på nye måder at flyve på. Hellere lege luftakrobat end æde fiskeaffald. Men de andre måger udstøder ham, fordi han er anderledes.
Denne kloge og smukke fortælling om Jonathan Livingston Havmåge er en fabel om menneskets muligheder for at hæve sig op over dagligdagens trummerum. Et budskab om at man kan blive fri, hvis man sætter tilstrækkeligt meget ind på det, om at tro på egne evner og have respekt og forståelse for hinanden.

Historien er skrevet af Richard Bach i 1970 og Henrik Nordbrandt har oversat. Neil Diamond lavede den stemningsfulde musik til filmen af samme navn.

Skuespilleren Niels Vandrefalk, Holbergteatret, optræde med historien som moderne fortælleteater, der tryllebinder alle fra 6 år og opefter. Neil Diamonds fascinerende musik understreger forestillingens vekslende stemninger.

Billetkøb på tlf. 9854 4343 eller pr.  e-mail.

 

26. oktober 2011 kl. 19.00
Veddum Sal

Pris: Voksne 50 kr. børn u. 12 år 25 kr.
Varighed: 55 min uden pause

Sæsonens øvrige kommende forestillinger: