Dysses eventyr

- drøm og virkelighed mellem løgn og sandhed

Skuespilleren Niels Vandrefalk kommer til Veddum Sal og opfører denne klassiske familieforestilling for børn mellem 3 og 6 år.  Forestillingen har siden premieren i 1983 været spille over 450 gange i hele Danmark, på Grønland, i Sverige og i Tyskland.

Der har været fart på Dysse gennem hele livet. Nu er han standset op midt i ræset for at lede efter noget, der er lige så fantastisk som alverdens fantastiske steder: Sig selv!

Som barn blev han kaldt Dysse af sin far. Så det, han finder, er Dysses helt eget eventyr. "I 50 år har jeg boret efter olie over hele verden. Nu fortæller jeg mit livs eventyr med min konkylie, min krokodille og min tudse. Det handler mest af alt om fantasien, men også om kærligheden, angsten og livsglæden."

Men det handler også om en mand, der lægger sig til at sove på en strand, omgivet af børn på alle sider. Og om en prins, der flyver fra verdensdel til verdensdel, og som fortæller om, hvordan børn har det andre steder.

Han har også en raket indeni sig, men det gælder om ikke at trykke på den forkerte knap. Det sker alt sammen, fordi han for et år siden mødte sin barndomskæreste, Lise, som han forelskede sig i igen.

Udover at spille Dysse har Niels Vandrefalk også skabt teksten i samarbejde med lyrikeren Laus Strandby Nielsen, instruktøren Jens Chr. Schmidt og scenografen Karen Monnet.

Arrangeret i samarbejde med Veddum Sal.

Billetkøb på tlf. 9854 4343, 6111 2789 (Veddum) eller pr.  e-mail.

 

26. oktober 2011 kl. 10.00
Veddum Sal

Pris: Voksne 50 kr., børn u. 12 år 25 kr.
Varighed: Ca. 55 min.

Sæsonens øvrige kommende forestillinger: